Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for han blev saa vred, at han gik sin Vej smel-
dende Døren i efter sig, og viste sig ikke mere
den Dag.
Men da han fik sovet paa det, blev han mere
omgængelig, ja han behandlede endog sin Dat-
ter med en næsten respektfuld Kærlighed, og
der kom noget af en gammel Hofmands stive
Pyntelighed i hans Tale. Han var nemlig
kommen i Tanker om, at endnu var der jo
egenlig ingen Ulykke skét; der havde vel været
en lille Uenighed mellem de unge Ægtefolk,
men Marie var endnu Madam Gyldenløve, og
Sagen maatte uden stor Vanskelighed kunne
bringes i den gamle Skure igen.
Rigtignok raabte Marie paa Skilsmisse og
vilde ikke høre et Ord om Forsoning, men det
vilde næsten være urimeligt at vente andet,
lige i den første Hedes friske Forbitrelse, nu
mens alle Minder vare ømme Vunder og ga-
bende Saar, saa det lagde han ingen Vægt paa;
der vilde Tiden hjælpe, det var han overbe-
vist om.
Der var desuden en Omstændighed af hvil-
ken han lovede sig en ikke ringe Bistand. Marie
var jo kommen næsten nøgen fra Aggershus
uden Klæder og Klenodier, og hun vilde snart
savne den Pragt, hun havde lært at anse for
dagligdags, og selv den jævne Kost paa Tjele,
den ringe Betjening og hele det daglige Livs
Tarvelighed vilde faa hende til at længes efter
det, hun havde forladt. Paa den anden Side
kunde Ulrik Frederik, han være nu saa vred
han vilde, vanskelig tænke paa Skilsmisse.
Hans Pengesager var ikke i den Orden, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
