Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde skilles ved Maries Medgift, thi tolv tu-
sind Daler var mange rede Penge, og Guld og
Jordegods og anden Herlighed var ogsaa haardt
at komme af med, naar m an nu endelig en
Gang havde faaet det.
Et Halvaarstid gik Alting godt paa Tjele.
Marie befandt sig vel paa den stille Gaard.
Den dybe Fred, der herskede der, Dagenes Ens-
formighed og deres fuldstændige Mangel paa
Begivenheder var noget Nyt for hende, og hun
nød det med et drømmende, passivt Velbehag.
N aar hun tænkte paa Fortiden, kom den
hende for som en trættende Kæmpen og Bry-
den, en rastløs Trængen sig frem uden Maal,
lysnet af et skærende, stikkende Lys og gen-
nem larm et af en utaalelig, bedøvende Tummel,
og der kom en frydelig Fornemmelse over
hende af Tryghed og Ro, af uforstyrret Hvile
i velgørende Skygge, i sød og venlig Tavshed;
og hun yndede at forhøje sit Tilflugtssteds Fred
ved at tænke sig, at i Verden derude der lar-
mede og stredes og trængtes de endnu, mens
hun havde listet sig bort ligesom bagom Livet
og truffet en tryg lille Plet, hvor Ingen kunde
finde hende og bringe Uro i hendes yndigt
dunkle Ensomhed.
Men alt som Tiden led, blev Stilheden tung
og Freden død og Skyggen mørk, og hun be-
gyndte nu ligesom at lytte efter en levende
Lyd fra Livet derude. Det var hende derfor
ikke uvelkomment, at Erik Grubbe foreslog en
Forandring. Han vilde nemlig have, at hun
skulde tage hen og bo paa sin Gemals Slot,
Kalø, og han udviklede for hende, at da hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
