Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men om lian ikke talte stærkere end han følte,
thi denne haabløse Lidenskab, som ikke trod-
sigt lukkede Øjnene i far, at der intet Haab
var, og blindt stormede frem, den forstod hun
ikke, den kunde hun ikke tro paa, og hun dan-
nede sig- et Billede af Sti Høg som en over-
spændt Natur, der, ved ligesom evindeligen at
gaa og overbeføle sig selv, var kommen til at
tro sig rigere og større og meget betydeligere,
end han var, og som nu, da ingen Virkelighed
bekræftede denne Forestilling, gik og løj sig ind
i store Stemninger og stærke Lidenskaber, der
kun var fødte i fantastisk Svangerskab af hans
sygeligt travle Hjerne. Og de sidste Ord, hun
nu for længere Tid hørte af hans Mund, hun
tog nemlig paa sin Faders Opfordring tilbage
til Tjele, hvor Sti ikke turde komme, tjente
kun til at befæste hende i den Tro, at Billedet
var ham i Alting ligt.
Det var nemlig, da han havde budet hende
Farvel og stod med Haanden paa Klinken, at
han vendte sig om mod hende og sagde: „det er
en sort Side af min Levnetsbog, der nu vendes
op, Madame, nu Eders Kalødage er forbi, og
jeg vil længes i Kval og i Pine og sørge som En,
der har tabt dét, der var al hans Jorderigs
Lykke, al hans Haab og Forlængsel, og dog,
Madame, om det en Gang skulde times, at der
var skellig Aarsag til at tro, at I havde mig
kær, og jeg troede derpaa, da véd kuns Gud
alene, hvad det vilde gøre mig til. Kan hænde
det vækked’ op i mig de Krafter, jeg aldrig
endnu fik til at bruge deres Vældigheds Vin-
ger, saa den P art af mit Sind, der er tørstig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>