Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
u
for Daad og brændendes af Haab, vilde vinde
Overhaand og gøre m it Navn berømmeligt og
herligt. Men det er lige let at tænke, at slig
unævnelig Lykke vilde spænde af hver høj-
spændt Streng, tage Mælet fra hvert raa-
bendes Krav og døve hvert lyttendes Haab,
saa min Lykkes Land blev mine Krafter og
Evner et slapvorent Capua ...”
Det var rimeligt, Marie tænkte, som hun
tænkte, og hun indsaa, at det var bedst saa-
ledes, men dog sukkede hun derved.
Nu var det, hun tog til Tjele. Erik Grubbe
ønskede denne Venden tilbage, fordi han var
bange for, at Sti Høg skulde faa hende til at
tage Forholdsregler, der ikke stemmede med
hans Planer, og desuden vilde han prøve, om
det ikke nu var muligt, ved Overtalelser at
gøre hende villig til at gaa ind paa en Ord-
ning af Sagen, hvorved Ægteskabet blev -staa-
ende ved Magt.
Dette viste sig imidlertid at være frugtes-
løst, men ikke desto mindre vedblev Erik
Grubbe ved Breve at opfordre Ulrik Frederik
til at tage Marie til sig igen. Ulrik Frederik
svarede aldrig, han ønskede at holde det hen
i det Uvisse, saalænge det var muligt, thi en-
hver af Skilsmissen nødvendig følgende For-
muesafstaaelse var ham særdeles ubelejlig,
og paa Svigerfaderens Forsikringer om Maries
Forsonlighed troede han ikke. Hr. Erik
Grubbes Usandfærdighed var altfor vel be-
kendt.
Tonen i Erik Grubbes Breve blev imidlertid
mere og mere truende, og der begyndte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
