Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han havde ingen Paryk, han bar sit eget Haar,
og det var stort nok til det, gyldent, langt og
lokket. Hans Ansigt var saa dejligt som en
Piges, hvidt og rødt, og Øjnene var store, blaa
og stille.
Den gyldne Remigius kaldte de Andre ham,
og gylden ikke blot for hans H aars Skyld, men
for hans store Rigdom, thi trods hans unge
Aar var han den rigeste Adelsmand i hele
bayrisch Wald, — for bayrisch W ald der var
han fra.
De talte om Kvindeskønhed, de lystige Her-
rer ved det gode Bord, og alle var de enige
om, at den Gang de var unge, da vrimled Ver-
den af Skønheder med hvilke de, der nu bar
Skønheds Navn, slet ingen Sammenligning
kunde taale.
„Men hvem har set Perlen for dem Alle til-
hobe?” sagde en rødmusset Tyksak med smaa,
bitte, funklende Øjne, „hvem har set Dorothea
v. Falkenstein af de Falkensteiner fra Harzen,
hun var rød som en Rose og hvid som et Lam,
hun kunde spænde med sine Hænder om sit
Liv og en Tomme til, og hun kunde træde paa
Lærkeæg uden de gik istykker, saa let var hen-
des Gang paa Jorden, men hun var ingen af
jeres Hejreben for dét, hun var fyldig som en
Svanefugl, der sejler paa en Dam, og fast som
nogen Raa, der springer i en Skov.”
Saa drak de paa det.
„Gud velsigne Jer allesammen saa graa
som I er!” raabte en lang, gammel Knark for
Enden af Bordet, „men Verden bliver grim-
mere Dag for Dag. Vi kan se det paa os selv,”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
