Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II’ i I I i i I— 1HIIPI1
"
v r.
FRU MARIE GRUBBE 245
og han saa’ rundt paa dem, ,,livad for Karle
vi dog var! men saa Fanden med dét endda.
Men hvor i al Verden den drikkendes Navn,
kan Nogen fortælle mig det? hvad? — kan der?
— hvem kan? — kan Nogen fortælle mig det:
hvor de trinde Værtinder med deres leendes
Munde og spillendes Øjne og nette Fødder, og
saa Krokonens Datter med det gule, gule Haar
og med Øjne saa blaa, hvor er de bleven af?
Hvad? Eller er det Løgn, kunde En komme i
et Herberg, i en Landevejskro eller Gæstgiver-
gaard, hvad, kunde En komme der, uden de
var der ogsaa? Aa, Jammerens Jammer og
Elendighed, hvad er det for skrutryggede Døtre
med Griseøjne og brede Hofter, de Værts-
husfolk lægger sig til nu til Dags, hvad er det
for tandløse, skalhovedede Hekser, der nu faar
Brev og Bevilling paa at skræmme Livet af
sultne og tørstige Folk med deres rindendes.
Øjne og runkne Hænder? Uh, føj, jeg er saa
bange for et Krosted som for klare Fanden,
for jeg véd jo, det Ølskænkervæsen derinde er
gift med Døden fra Ltibeck i egen lede Gestalt,
og naar som En først er bleven saa gammel som
jeg, saa er der Noget i memento mori, En hel-
ler vil glemme end huskes paa.”
Der sad en Mand midt for Bordet, kraftig
hygget og ret fyldig i Ansigtet, der var gult
som Voks, han havde graa og buskede Bryn
og klare spejdende Øjne, han saa’ just ikke
svagelig ud, men som om han havde lidt
meget, lidt store legemlige Smerter, og der var
et Træk ved hans Mund naar han smilte, som
om han sank noget Beskt med det Samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
