Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU MARIE GRUBBE 263
Les valons, les rochers, les forests et les plaines
Scauent également vos plaisirs et vos peines;”
Hun sad et Øjeblik som om hun anstrengte
sig for at huske Resten, saa tog hun Bogen, og
læste med sagte og modfalden Røst:
„Vostre innocente amour- ne fuit point la clarté,
Tout le monde est pour vous un lieu de liberté,
Mais ce cruel honneur, ce fleau de nostre vie,
Sous de si dures loix la retient asservie,”
Hun lukkede Bogen med et Slag og næsten
raabte:
Il est vray je ressens une secréte flame
Qui malgré ma raison s’allume dans mon arne
Depuis le jour fatal que je vis sous l’ormeau
Alcidor, qui danQOit au son du chalumeau.”
Hendes Stemme var igen falden af, og de
sidste Linier blev kun hvisket ganske sagte og
udtryksløst, næsten mekanisk, som om hendes
Fantasi til Akkompagnementet af Rytmen dan-
nede sig et andet Billede end det, Ordene
tegned.
Hun lænede Hovedet tilbage og lukkede sine
Øjne. Det var saa besynderligt, saa æng-
stende, nu hun var bleven halvgammel, at føle
sig bevæget af de samme tungtaandende Længs-
ler, de samme anelsesfulde Drømme og uro-
lige Forhaabninger, som havde gennembævet
hendes Ungdom; men vilde de vare, vilde de
være anderledes end det korte Flor, som en
solrig Efteraarsuge kunde kalde tillive, et Ef-
terflor, som bygged sine Blomster af Plantens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
