Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
allersidste Kraft, og gav den svag og udtømt i
Vinterens Vold? De var jo engang døde, disse
Længsler, og havde hvilet tyst i deres Grav.
Hvad vilde de, hvad kom de for? Var ikke
deres Livsmaal opfyldt, at de kunde hvile i
Fred, og ikke rejse sig igen i løjet Form af
Liv, og lege Ungdomslegen om igen?
Saadan tænkte Marie vel, men det var in-
genlunde alvorligt ment med disse Tanker, det
var kun digtende tænkt, og ganske uperson-
ligt, ligesom med en Andens Tankegang, thi
hun havde ingen Tvivl om sin Lidenskabs
Styrke eller Varighed, og den havde fyldt
hende saa ganske og saa uimodstaaelig virke-
ligt, at der slet ingen Plads blev til eftertænk-
som Forundring. I Fortsættelse af disse uvir-
kelige Forestillinger, dvælede hun et Øjeblik
ved Billedet af den gyldne Remigius og hans
urokkelige Tro paa hende, men det aflokkede
hende kun et bittert Smil, og et kunstigt Suk,
og saa var hendes Tanker andetsteds bundne.
Hun undredes paa, om Søren vilde have
Mod til at bejle til hende. Hun kunde knap
tro det. Han var jo en Bonde ... og hun ud-
malede sig hans slaviske Frygt for Herre-
mandsfolkene — hans hundeagtige Lydigheds-
følelse, hans krybende, selvnedsættende Ær-
bødighed; hun tænkte paa hans simple Vaner
og hans Uvidenhed, hans bondeagtige Sprog
og grove Klæder, hans grove Arbejde, hans
slidhærdede Legeme og hans plumpe Graadig-
hed. Og hun skulde bøje sig ind under alt
dette, elske alt dette, tage Godt og Ondt af
denne sorte Haand ... der var i denne Selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
