Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Haand til sig og løb ud af Bryggerset, og
tværs over Gaarden.
Marie var lige bag efter ham, da han smut-
tede ind i Karlekammeret, slog Døren i efter
sig og stemmede Ryggen imod.
,,Luk op, Søren, luk op, ellers kalder jeg
alle Folkene sammen!”
Søren svarede ikke, men tog ganske rolig
noget beget Sejlgarn op af Lommen og gav
sig til at surre det om Klinken, mens han
holdt Døren i med Knæ og Skulder. Truselen
om Folkene frygtede han ikke, da han vidste,
de alle var i Engene ved Høet.
Marie hamrede paa Døren, alt hvad hun
kunde.
„Herregud, Søren!” raabte hun, ,,saa kom
da ud, jeg elsker dig jo saa højt et Menneske
elske kan, jeg gør, Søren, jeg elsker dig, el-
sker dig, elsker dig, — aa, han tror mig intet,
hvad skal jeg arme, elendige Menneske da
gribe til?”
Søren hørte hende ikke, han var gaaet igen-
nem Karlekammeret, og ind i et lille Kammer
der bagved, hvor han og Skytten plejede at
sove. Her skulde det gaa for sig, og han saa’
sig om derinde. Saa kom han i Tanker om,
at det var Synd for Skytten, det var bedre at
gøre det derude, hvor de laa saa mange sam-
men. Han gik ud i Karlekammeret igen.
„Søren, Søren, aa lad mig komme ind, lad
mig, hvad, aa luk op. Nej, nej, aa, han hæn-
ger sig, og her staar jeg. Aa, for Gud den
Almægtiges Skyld, Søren, saa luk da op, jeg
har jo elsket dig fra den første Gang jeg saa1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
