Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig! Kan du da intet høre? Der er Ingen, jeg
har saa kær, som dig, Ingen, Ingen i Verden,
Søren!”
,,Er ed sand?” spurgte Sørens Stemme, hæs
og ukendelig, lige ved Døren.
,,Aa Gud have Lov til evig Tid! ja, ja, ja,
Søren, det e r sandt, det e r sandt, jeg svær’
dig den højeste Ed, som paa Jorden er til, at
jeg elsker dig ud af min inderste Sjæl. Aa,
Gud have evig Lov og Tak ...”
Søren havde taget Snoren af, og Døren
gik op.
Marie fo’r ind i Kammeret, og kastede sig
om hans Hals, hulkende og jublende.
Søren stod ganske forvirret og forlegen ved
det Hele.
„Aa, Himlen ske Tak, at jeg har dig igen;”
raabte Marie, „m en hvor var det, du vilde
have gjort det? sig mig det nu,” og hun saa’
sig nysgerrigt om i Kammeret, med dets uredte
Senge, hvor afblegede Bolstre, sammenfiltret
Halm og snavsede Læderlagner laa uorden-
ligt over hinanden.
Men Søren svarede ikke, han stirrede tru-
ende paa Marie: „Hvafor saa do ed et nøj
far?” sagde han og slog hende over Armen.
„Om Forladelse, Søren! om Forladelse!”
græd Marie og trykkede sig op til ham, me-
dens hendes Øjne bedende søgte hans.
Søren bøjede sig undrende ned over hende,
og kyssede hende. Han var ganske forbavset.
„Hvafor saa” osv. = „hvorfor sagde du det ilvke no-
get før?”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
