Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Marie Grubbe - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det næste Aar i Avgust faldt Dommen over
Søren Færgemand, og lød paa tre Aais Ai-
bejde i Jærn paa Bremerholm.
Lang Tid var det at lide, længere Tid at
vente, saa gik da ogsaa den.
Søren kom hjem, men Fangenskabet og den
haarde Behandling havde nedbrudt hans Sund-
hed, og inden Marie havde plejet ham et Aar,
bar* de ham paa Kirkegaarden.
Endnu et langt, langt Aar m aatte Marie
drages med Livet. Saa blev hun pludseligt
syg og døde. Hun var under sin hele Sygdom
slet ikke ved sin Forstands Brug, og Præsten
kunde derfor hverken bede med hende eller
berette hende.
En sollys Sommerdag begrov de hende ved
Sørens Side, og udover det blanke Sund og de
korngyldne Marker sang det fattige Ligfølge,
træ t af Varmen, uden Sorg og uden Tanke:
Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade,
Riset dit blodigt, som os over Maade
Plager saa redlig af en Vredes Brynde,
Fordi vi synde.
Thi om du efter vore Synder onde
Straffed’, som du med al Rette kunde,
Da maatte Alting gaa i Grund og falde,
Ja én og alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
