Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gurresange - VIII. Den vilde Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IijiLit— m
Saa jeg kan ej byde stort, skøndt jeg gerne
’ vilde.
Dog — den skal faa min Nattero,
Som kan mig det forklare,
Hvorfor jeg skal hver Midienat
Omkring et Vandhul fare.
At Palle Glob og Erik Paa
Det skulle, kan jeg godt forstaa:
De var saa lidet fromme,
De doble nu, endskøndt til Hest,
Om svalest Sted og Døren næst,
Naar de til Helved komme.
Og Kongen, han, som løber gal ved mørke
Nattetide
Og raaber paa en Pige, som for Aar og Dage
siden
Med Engle og med Vildgæs fløj, han maa med
Rette ride;
Thi han var altfor raa oprigtig,
Og man m aa være højst forsigtig
Og tage mægtigt sig i Agt,
Naar man er N ar hos slig en Magt
Som ham, der bor hinsides Maanen.
Men at jeg, Klaus Nar til Farum,
Jeg, som troede, at de Døde
Vare fri for Legemsmøde,
At Ens Støv blev Aandens Anker,
Saa i Fred man sine Tanker
Kunde samle til den store
Hoffest, som Bro’r Knud har sagt
Blæses ind med Guldbasuner,
Hvor vi Gode vel ved Magt
Æde Onde som Kapuner,
Ak, at jeg paa en Fole galen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
