Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gurresange - VIII. Den vilde Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med min Næse vendt imod Halen
Skal humpe om, mens Folk er i Senge, ...
Var ej det for sent, jeg vilde mig hænge! —
O, men hvor sødt det skal smage forvist,
Naar jeg nu dog bliver salig tilsidst.
Vel har jeg syndet lidt mer end de fleste,
Kan dog vel snakke mig fra det meste:
Hvem gav den nøgne Sandhed Klæder
Og tog dens Prygl paa Vej og Stræder?
Jo — i Fald der er Billighed til,
Saa maa jeg bænkes i Himmerigs Sale, ...
Naa, hvor jeg dér skal Værten bagtale!
V a 1d e m a r.
Nu lér du deroppe,
Du strenge Dommer!
Men dette drage du dig til Minde,
N aar Dommedag kommer:
E n Sjæl er elskende Mand og Kvinde.
Du rive ikke vor Sjæl i tvende,
Til Helved mig og til Himlen hende!
Thi da faar jeg Magt,
Da splitter jeg din Engle vagt
Og sprænger med min vilde Jagt
I Himmerige ind.
V a l d e m a r s M æ n d.
Hanen løfter sit Hoved til Gal,
Har alt Dag i Kroppen,
Og Morgenduggen driver, rød
Af Rust, fra vore Sværd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
