- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
7

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den Jord eller den Bedrift, de havde under
Hænder, ligesaalidt som deres Blik nogensinde
søgte bort fra de Forhold og Begivenheder, de
havde lige for deres Øjne.
Men Versene derimod! de var for hende fulde
af nye Tanker og dybsindige Lærdomme om
Livet derude i Verden, hvor Sorgen er sort og
Glæden er rød, og de funklede med Billeder,
skummede og perlede med Rytmer og Rim; —
det var om unge Piger Altsammen, og de unge
Piger var ædle og skønne, de vidste ikke selv
hvor meget; deres Hjerter og Kærlighed var
mere end Alverdens Rigdomme, og Mændene
bar dem paa deres Hænder, holdt dem højt
op, oppe i Lykkens Solglans, ærede og tilbad
dem, var lykkelige ved at dele deres Tanker og
Planer, deres Sejre og Berømmelse med dem,
og sagde saa oven i Købet, at det var disse
lykkelige Piger, der havde fostret alle Planerne
og vundet alle Sejrene.
Og hvorfor skulde En selv saa ikke være
saadan en Pige? de er saa — og de er saa —
og de véd ikke af det; hvad véd jeg hvordan jeg
er? og Digterne sagde udtrykkeligt, at d e t var
Livet og at Livet ikke var at sy og sømme, gaa
i Huset og gøre dumme Visiter.
Naar Alt kommer til Alt, gemtes der i dette
jo egenlig ikke Andet end den lidt sygelige
Trang til at føle sig selv, den Higen efter at
finde sig selv, som saa ofte vaagner hos en.
noget mer end almindelig begavet ung Pige;
men det Værste var, at der ikke i hendes Om-
gangskreds fandtes en eneste overlegen Natur,
der havde kunnet give hende et Slags Maal paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free