Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes Begavelse; der fandtes jo ikke engang
en beslægtet Natur, og derfor kom hun saa til
at betragte sig selv som noget Mærkeligt, Ene-
staaende, som en Art tropisk Urt, der var skudt
frem under umilde Himmelstrøg og som nu kun
mægtede kummerligt at udfolde sine Blade,
medens den i en varmere Luft, under en mæg-
tigere Sol vilde kunnet skyde ranke Stængler
med et underfuldt rigt og straalende Blomster-
flor. Det, mente hun, var hendes egenlige
Væsen, det, som de rette Omgivelser vilde gøre
hende til, og hun drømte tusinde Drømme om
hine sollyse Egne og fortæredes af Længsel
efter sit rette, rige Jeg, og glemte, hvad der
ligger saa nær at glemme, at selv de fagreste
Drømme, selv de dybeste Længsler ikke lægger
en eneste Tomme til Menneskeaandens Vækst.
Saa kommer der da en skønne Dag en Bejler,
til hende.
Den unge Lyhne til Lønborggaard, ham var
det, var det sidste mandlige Led af en Slægt,
der i hele tre Generationer havde hørt til Pro-
vinsens intelligenteste. Som Borgmestere,
Amtsforvaltere eller kongelige Kommissærer,
hyppigt benaadede med Justitsraadtitelen,
tjente de i deres ældre Alder Konge og Land
virksomt og hæderligt. 1 deres unge Dage
havde de paa fornuftigt ordnede og grundigt
udførte Studierejser i Frankrig og Tyskland
beriget deres let modtagelige Aand med de
Kundskaber, Skønhedsnydelser og Livsindtryk,
som de fremmede Lande i saa rigt Maal frem-
bød, og naar de saa vendte hjem, saa blev ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
