Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bartholine var ikke længer uerfaren overfor
Liv og Bøger, hun var ligesaa kendt dermed
som han, han havde givet hende Alt, hvad han
havde faaet, og nu skulde han blive ved med
at give; det var umuligt, han havde ikke mere;
— hans eneste Trøst var at Bartholine var
frugtsommelig.
Allerede længe havde Bartholine med Sorg
mærket, at hendes Syn paa Lyhne lidt efter
lidt havde forandret sig, og at han ikke længer
stod paa den svimlende Højde, hvorhen hun i
Forlovelsestiden havde stillet ham. Hun tviv-
lede endnu ikke om, at han var, hvad hun
kaldte for en poetisk Natur, men hun var bleven
skræmmet, thi Prosaen havde begyndt en Gang
imellem at stikke Hestefoden frem. Desto
ivrigere jog hun efter Poesien og efter at bringe
den gamle Tilstand tilbage ved at overvælde
ham med endnu større Stemningsrigdom, endnu
større Begejstring; men hun fandt saa ringe
Genklang, at hun næsten syntes sig selv sen-
timental og affektert. Endnu en Tidlang søgte
hun at drage den modstræbende Lyhne med;
hun vilde ikke tro paa dét, hun anede; men da
omsider det Frugtesløse i hendes Anstrengelser
begyndte at vække Tvivl hos hende om, at
h e n d e s Aand og Hjerte virkelig havde saa
stor Rigdom inde, som hun havde troet, slap
hun ham pludseligt, blev kølig, tavs og inde-
sluttet, og søgte Ensomheden for i Ro at sørge
over sine tabte Illusioner. Thi det saa’ hun nu,
at hun var bleven bittert skuffet, og at Lyhne
egenlig inderst inde ikke var forskellig fra hen-
des gamle Omgivelser, og at det, der havde be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
