Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forandret, for med Drømmene har man hidset
alle sine Tanker, og ægget sine Længsler op
til den højeste, højeste Spænding. Men Svæl-
get er ikke blevet smallere, og Alting i En
længes saa smertelig efter at komme over.
Men nej, altid nej, aldrig andet. Og blot man
i Tide havde passet paa sig selv, men nu er
det for sildig, man e r ulykkelig.”
Hun tav, næsten vaagnende. Hendes Stemme
havde været rolig, søgende, som om hun talte
til sig selv, men nu blev den afvisende, kold,
haard.
„Jeg kan ikke hjælpe Dem, Hr. Bigum, De
er Ingenting for mig af dét, De ønsker at være,
gør det Dem ulykkelig, saa maa De være
ulykkelig, lider De, saa lid, der maa være
Nogle til at lide. Har man gjort et Menneske
til sin Gud og sin .Skæbnes Herre, saa maa
man bøje sig under sin Guddoms Vilje, men
det er aldrig klogt at gøre sig Guder og give
sin Sjæl i en Andens Vold, for der er Guder,
som ikke vil stige ned fra deres Piedestal.
Vær De fornuftig, Hr. Bigum, Deres Gud er
saa lille og saa lidt værd at tilbede, vend Dem
fra den, og bliv De lykkelig med en af Lan-
dets Døtre.”
Med et svagt lille Smil gik hun ind gen-
nem Havestuen, Bigum saa’ modfaldent efter
hende. Et Kvarterstid blev han ved at gaa
frem og tilbage foran Trappen, alle de Ord,
der var talt, klang endnu i Luften der, hun
var saa nylig gaaet, det var som dvæled der
end en Skygge af hende, som var hun endnu
indenfor Bønners Vidde og Alting endnu ikke
II. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
