Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa haabløst helt forbi. Men saa kom Stue-
pigen ud og samlede Kobberstikkene ind, tog
Stolen ind, Mapperne, Sivtæppet — Alting.
Saa kunde han gaa.
Oppe i det aabne Loftskammervindue sad
Niels og stirrede efter ham. Han havde hørt
hele Samtalen fra først til sidst, og der var et
forskrækket Udtryk i hans Ansigt og en ner-
vøs Skælven over hans Legeme. Han havde
for første Gang følt Frygt for Livet, for første
Gang virkelig begrebet, at naar det havde
dømt En til at lide, saa var denne Dom hver-
ken digtet eller truet, men saa blev man
slæbt til Pinebænken og saa blev man pint,
og der kom i det sidste Øjeblik ingen æven-
tyrlig Befrielse, ingen pludselig Opvaagnen
som fra en ond Drøm.
Det var det han forstod i anelsesfuld Angst.
★ ★
Det blev ikke noget godt Efteraar for Edele,
og Vinteren knækkede fuldstændig hendes
Kraft, saa da Vaaren kom, saa fandt den ikke
en stakkels, forkommen Livsspire, som den
kunde være god og mild og varm imod, den
fandt kun en Visnen, som ingen Mildhed,
ingen Varme kunde standse, end ikke sagtne.
Men den kunde lysne sit Lysvæld nedover det
Blegnende, og kærligt følge med sin duftfyldte
Lunhed den vigende Livskraft, saadan som
Aftenens Purpur langeligt drager sig hen efter
den døende Dag.
Det var i Maj det blev forbi, en Dag fuld af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
