- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
66

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

være Skygger fra Drømmeland, og han følte
sig saa rig ved alle Bogens Løfter, og Bil-
lederne formed sig idag som aldrig før og
brøde frem, et flygtigt Blink, som farvestærke
Sole af en Taage, der var gylden og var dan-
sende Guld.
,,Hvad ser du paa?” sagde han til Niels.
Niels viste ham i sin Bog Lassen, Helten
fra anden April.
,,Hvor han er grim!” sagde Erik.
„Grim! det var jo en Helt, — vil du ogsaa
kalde h am grim?”
Niels havde bladet tilbage til Billedet af en
stor Digter.
„Umaadelig grim!” forsikrede Erik, og
vrængede med Munden. „Er dét en Næse? og
den Mund, og Øjnene, og de Tjavser han har
der om Hovedet!”
Niels saa’, han var grim, og blev ganske
stille, det var aldrig faldet ham ind, at det,
der var stort, ikke altid ogsaa var støbt i en
Form, der var skøn.
„Det er sandt,” sagde Erik, og lukkede sin
Spengler, „lad mig huske at give dig Nøglen
til Ruffet.”
Niels gjorde en tungsindig afværgende Be-
vægelse, men Erik hængte ham alligevel en
lille Hængelaasnøgle i et bredt Barattes Baand
om Halsen. „Skal vi gaa derned?” spurgte
han.
De gik. Frithiof fandt de ved Havegærdet,
han laa og spiste umodne Stikkelsbær, og
havde Taarer i Øjnene i Anledning af Af-
skeden. Desuden var han krænket over, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free