- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
67

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke før havde søgt ham op, rigtignok plejede
han altid at komme af sig selv, men saadan en
Dag som idag syntes han, der skulde noget
særligt Formelt til. Tavs rakte han en Haand-
fuld af den grønne Frugt imod dem; men de
havde faaet deres Livretter til Middag og var
kræsne.
„Sure!” sagde Erik og gøs.
„Usundt Tøjeri!” tilføjede Niels overlegent
og saa’ ned paa de fremrakte Bær, „hvor gider
du? smid det Pøjt, vi gaar ned til Ruffet,” og
han pegede med Hagen paa Nøglebaandet, for
Hænderne havde han i Lommen.
Saa fulgtes de ad alle tre.
Ruffet var et gammelt, grønmalet Skibs-
ruf, der en Gang var købt paa en Strand-
avktion. Det stod nede ved Fjorden, og havde
tjent til Materialhus den Tid Dæmningen blev
sat, men nu benyttedes det ikke mere, og
Drengene havde taget det i Besiddelse og
gemte dér deres Fartøjer, Flitsbuer, Spring-
stokke og andre Herligheder, navnlig saadanne
forbudne, men uundværlige Ting som Krudt,
Tobak og Svovlstikker.
Niels aabnede med et Slags mørk Højtide-
lighed Rufdøren, og de gik ind og søgte deres
Sager frem fra de dunkle Kroge i de tomme
Køjerum.
„Véd I hvad!” sagde Erik med Hovedet helt
inde i et fjernt Hjørne, „jeg vil lade min gaa
i Luften.”
„Mit og Frithiofs ogsaa!” svarede Niels, og
ledsagede sine Ord med en festlig, sværgende
Bevægelse med Haanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free