Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Nej, mit sgu ikke,” raabte Frithiof, „hvad
skulde vi saa have at sejle med, naar Erik er
rejst?”
„Det er sandt,” sagde Niels, og vendte -sig
foragteligt bort fra ham.
Frithiof følte sig lidt ilde til Mode, men da
de Andre var gaaet udenfor, flyttede han dog
sit Fartøj til et sikrere Skjul.
Derude fik de snart Krudtet ned i Skuderne,
i en Rede af tjæresølet Værk, saa lagde de
Lunterne til Rette, stillede Sejlene, tændte og
sprang tilbage. Og langs med Stranden løb de,
gestikulerende til Mandskabet ombord og højr
røstet forklarende for hinanden Skibenes til-
fældige Vendinger og Revægelser som Virk-
ninger af de brave Kaptajners navtiske In-
telligens.
Men Skuderne kom i Land ved Pynten, uden
at den ønskede Eksplosion havde fundet Sted,
og Frithiof fik derved Lejlighed til ædelmodigen
at ofre sin Kaskets Vattering til Forfærdigel-
sen af nye og bedre Lunter.
For fulde Sejl stod Snekkerne ind mod
Sjællands Rev, Engelskmandens svære Fregat-
ter kom tungt anduvende i uigennembrydelig
Kreds, mens Skummet fraaded lyst under de
sorte Bove og Jagerkanonerne fyldte Luften
med deres skarpe Skralden. Nærmere og nær-
mere; — blaat og rødt lyste det, gyldent glim-
tede det fra „Albions” og „Conquerors” favn-
høje Gallioner; de graalige Sejlmasser skjulte
Horisonten, Krudtdampen vælted sig frem i
hvide Skyer, og dreves saa som slørende
Taage lavt hen over Vovernes solblanke Blin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
