Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løs Logik og barsk Avtoritet og medlidshyllet
Spot kæmpede han sig hende til, vandt han
hende over til sig og til sit Syn. Men da nu
Sandheden havde sejret, og hun var bleven som
han, da saa’ han, at der var vundet altfor
meget, og at det var med hendes Illusioner og
Fordomme, hendes Drømme og hendes Fejl-
syn, han havde elsket hende, og ikke som den
hun nu var.
Utilfreds med sig selv, med hende og med
Alt derhjemme rejste han bort og blev borte.
Men da var hun netop begyndt at elske
ham.
Dette Forhold kunde Folk naturligvis gøre
meget ud af, og det gjorde de da. Etatsraad-
inden talte om det til Niels, saadan som
gammel Dyd taler om unge Fejltrin, men
Niels optog det paa en Maade, som baade for-
nærmede og forfærdede Etatsraadinden, for
han tog til Genmæle, og talte i høje Toner
om Samfundets Tyranni og den Enkeltes
Frihed, om Mængdens plebejiske Retskaffen-
hed og om Lidenskabens Adel.
Fra den Dag kom han kun sjældent til sine
omhyggelige Slægtninge, men Fru Boye saa’
ham des tiere.
VII.
Det var en Foraarsaften, Solen skinnede saa
rød ind i Stuen, den var lige ved at gaa ned.
Vingerne af Møllen deroppe paa Volden drev
deres Skygger over Ruderne og Værelsets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
