Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vægge, kommende, svindende, i ensformig
Vekslen af Skumring og Lys: — én Stund
Skumring, to Stunder Lys.
Ved Vinduet sad Niels Lyline og stirred
gennem Voldens bronzemørke Ælme mod Skyer-
nes Brand. Han havde været udenfor Byen,
under nysudsprungne Bøge, mellem grønne
Rugmarker, over blomsterbrogede Enge; Alting
havde været saa lyst og let, Himlen saa blaa,
Sundet saa blankt og de spadserende Damer
saa sælsomt smukke. Syngende var han gaaet
henad Skovstien, saa blev Ordene borte i hans
Sang, saa lagde Rytmen sig, saa døde Tonerne
bort og Stilheden kom som en Svimmelhed
over ham. Han lukkede Øinene, men endda
mærkede han, hvordan Lyset ligesom drak sig
ind i ham og flimred gennem alle Nerver,
medens den køligt .berusende Luft ved hvert
Aandedrag sendte det sært betagne Blod med
vildere og vildere Kraft gennem de i Magtløs-
hed dirrende Aarer, og der kom ham en Fø-
lelse paa, som om alt det Myldrende, Bristende,
Spirende, Ynglende i Vaarnaturen om ham
mystisk søgte at samle sig i ham i ét stort,
stort Raab; og han tørsted efter dette Raab,
lytted til hans Lytten tog Form af en uklar,
svulmende Længsel.
Nu, han sad’ der ved Vinduet, vaagnede
Længslen igen.
Han længtes imod tusinde sitrende Drømme,
mod Billeder af kølig Finhed: lette Farver,
flygtende Duft og fin Musik fra ængsteligt
spændte, bristefærdigt spændte Strømme af søl-
verne Strenge; — og saa Tavshed, ind i Tavs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
