Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedens inderste Hjerte, hvor Luftens Bølger
aldrig bar et eneste Tonevrag hen, men hvor
Alting hvilte sig til Døde i røde Farvers stille
Gløden og ildfuld Vellugts ventende Varme. —
Han længtes ikke efter dette, men det gled
frem, udaf det Andet og drukned det, til han
vendte sig fra det og hented sit Eget frem igen.
Han var træt af sig selv, af kolde Tanker og
af Hjernedrømme. Livet et Digt! Ikke naar
man idelig gik omkring og digtede paa ^it Liv
i Stedet for at leve det. Hvor det var ind-
holdsløst, tomt, tomt, tomt. Denne Gaaen paa
Jagt efter sig selv, snedigt observerende sine
egne Spor — i en Kreds naturligvis; dette
skrømtvis at kaste sig ud i Livets Strøm og
saa samtidig sidde og mede efter sig selv og
fiske sig selv op i en eller anden kuriøs For-
mumning! Blot det vilde komme over ham —
Livet, Kærlighed, Lidenskab, saadan at han
ikke kunde digte med det, men saa det digtede
med ham.
Uvilkaarligt gjorde han en afværgende Be-
vægelse med sin Haand. Han var dog inderst
inde bange for dette Mægtige, som kaldtes
Lidenskab. Denne Stormvind, som hvirvled af-
sted med alt det Satte, alt det Avtoriserede, alt
det Erhvervede hos Mennesket, som var det
visne Blade! Han holdt ikke af det. Denne
buldrende Flamme, der ødsled sig bort i sin
egen Røg — nej — h a n vilde brænde lang-
somt.
Og dog — det var saa ynkeligt med denne
Leven-afsted for halv Kraft, i stille Vande, med
Kyst i Sigte, saa gid det vilde komme med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
