Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Række af Tal, Raslen af Træbrikkerne i Posen
og en irriterende Rullen med Kugler henad
Gulvet i Lejligheden ovenover.
„Det er ikke morsomt,” sagde Fru Boye, da
de i en langsommelig Tid ingen Sedler havde
faaet besat. „Vel? — nej!” svarede hun sig
selv og rystede mismodig paa Hovedet. „Men
hvad skal vi saa lege?”
Hun foldede Flænderne foran sig paa Brik-
kerne og saa’- haabløst forskende over *paa
Niels.
Niels vidste virkelig ikke.
„Sig bare ikke Musik!”
Hun bøjede Ansigtet ned over Hænderne og
berørte de knyttede Fingre med sine Læber,
den ene Kno efter den anden, hele Rækken
igennem og tilbage igen.
„Det er den afskyeligste Tilværelse, der er
til,” sagde hun og saa’ op. „Det er ikke muligt
at opleve det allermindste, og den Smule Livet
kaster af sig, hvor skal den kunne holde En
i Flugt, hvad, føler De ikke det Samme?”
„Jo, jeg véd virkelig ikke bedre, end at vi
bærer os ad som Kalifen i Tusind og én Nat.
Naar De blot fik et hvidt Klæde om Hovedet til
den Silkeslaabrok, De har paa, og jeg laante
Deres store, ostindiske Shavl, saa kunde vi ud-
mærket godt gaa for to Købmænd fra Mossul.”
„Og hvad skulde saa vi to ulykkelige Køb-
mænd tage os for?”
„Gaa ned til Stormbroen og leje en Baad
for tyve Guldstykker, og saa sejle op ad den
dunkle Flod.”
„Forbi Sandkisterne?”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
