Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja, med kulørte Lamper paa Masten.”
„Ligesom Kærlighedsslaven Ganem. — Hvor
jeg kender den igen, hele denne Tankegang,
det er saa ægte mandfolkeagtigt straks at have
saa gyseligt travlt med at bygge op paa Sce-
neri og Situation, og lade selve Hovedsagen
ligge for alt det Udenomsvæsen. Har De ikke
lagt Mærke til, at vi Fruentimmer er saa
uendelig meget mindre Fantaster end Mæn-
dene? Vi kan ikke saadan foregribe Nydelsen
i vor Fantasi eller holde os Lidelsen fra Livet
med en fantastisk Trøst. Hvad der er, det er.
Fantasien! — det er saa jammerlig lidt. — Ja,
naar man er blevet ældre som jeg, saa nøjes
man undertiden med Fantasteriets • Fattig-
komedie. Men det skulde man aldrig gøre,
aldrig!”
Hun satte sig mat til Rette i Sofaen, halvt
liggende, halvt siddende, med. Haanden under
Hagen og Albuen støttet af Sofaens Puder.
Blikket saa’ drømmende ud i Stuen, og hun
syntes helt fortabt i triste Tanker.
Niels tav ogsaa, og der blev ganske stille.
Kanariefuglens rastløse Hoppen blev hørlig,
Taffeluhret dikkede sig frem gennem Tavs-
heden, højere og højere, og en Streng i det
aabne Klaver gav sig med et pludseligt lille
Sæt, og klang med en lang, lille, døende Tone
sammen med Tavshedens blødelige Syngen.
Hun saa’ saa ung ud som hun laa der, lige
under Astrallampens mildt gule Skær, belyst
fra Issen og til Foden, og der var en bedaa-
rende Uoverensstemmelse mellem den dejlige,
stærktformede Hals, den matroneagtige Char-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
