- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
93

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ganske anderledes aandfuldt end den unge
Pige.”
,,Aandfuldt! hvor jeg hader denne aandfulde
Kærlighed. Det er ikke andet end Tøjblomster,
der vokser op af saadan en Kærligheds Jord-
bund; de vokser ikke en Gang, de tages fra
Hovedet og stikkes i Hjertet, fordi Hjertet ingen
Blomster har selv. Det er just det, jeg mis-
under den unge Pige, at hos hende er der Intet
uægte, hun kommer ikke Fantasteriets Surro-
gat i sin Kærligheds Bæger. Tro ikke, at fordi
hendes Elskov er gennemvævet og overskygget
af Fantasibilleder og Billeder igen i én stor,
frodig Vaghed, at det er, fordi hun bryder sig
mere om de Billeder, end om den Jord hun
træder paa, det er blot fordi alle Sanser og
Instinkter og Evner i hende griber efter Kærlig-
heden overalt, — overalt, uden at hun bliver træt.
Men det er ikke fordi hun nyder sine Fantasier,
eller saameget som blot hviler i dem, nej, hun
er ganske anderledes virkelig, saa virkelig, at
hun tidt og mange Gange paa sin egen, uvi-
dende Maade bliver uskyldigt cynisk. De aner
for Eksempel ikke, hvad det kan være for en
berusende Nydelse for en ung Pige, hemmeligt
at indaande den Duft af Cigarrøg, der er ved
hendes Elskedes Dragt, — det er tusinde
Gange mere for ’hende, end en hel Ilde-
brand af Fantasi. Jeg foragter Fantasi.
Hvad er det, naar Ens hele Væsen higer
mod et Menneskes Hjerte, saa kun at blive luk-
ket ind i Fantasiens kolde Forstue! Og hvor
tidt er det ikke saadan! og hvor tidt maa vi
ikke finde os i, at den, vi elsker, klæder os ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free