Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lotte Corday-Kappe, og saa de barnligt troskyl-
dige Øjne og den aabnede, lille Mund med de
mælkehvide Tænder.
Niels saa’ beundrende paa hende.
„Hvor det er underligt at længes efter sig
selv!” sagde hun, langsomt slippende sine
Drømme og kommende tilbage med sit Blik,
„og jeg længes saa tidt, saa tidt efter mig selv
som ung Pige, og elsker hende som En, jeg
havde staaet inderlig nær og delt Liv og Lykke
og Alting med, og saa har mistet, uden at jeg
kunde gøre det Allermindste for det. Hvad for
en yndig Tid det var! De aner ikke, hvor sart
og skært saadan en ung Piges Liv er, lige i
den allerførste Kærligheds Tid. Det kan kun
siges i Toner, men tænk Dem det som en Fest,
en Fest i et Feslot, hvor Luften den lyser, lige-
som rødmende Sølv. Der er fuldt af kølige
Blomster, og de skifter deres Farve, de bytter
langsomt Farve med hinanden. Alting klinger
derinde, jublende, men dog dæmpet, og de
dæmrende Anelser glimter og gløder som en
mystisk Vin i fine, fine Drømmeskaaler, og det
klinger og dufter: tusinde Dufte dise gennem
Salene; aa, jeg kunde græde, naar jeg tænker
derpaa og naar jeg tænker paa saa ogsaa, at
om jeg fik det igen Altsammen, som det var,
ved et Mirakel, saa vilde det Liv slet ikke
kunne bære mig nu, men jeg vilde falde igen-
nem som en Ko, der vilde danse paa Spindel-
væv.”
„Nej netop ikke,” sagde Niels ivrigt, og
hans Stemme dirrede, da han blev ved, „nej,
De vilde netop kunne elske langt finere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
