Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjerte, han havde ikke i navnløs Hjemvé higet
mod det som mod sit Livs lyse Helligdom, læng-
selsfuld efter at kysse dets Jord og efter Hvilen
under dets Tag. Nu angrede han, at han
havde været Hjemmet utro, og knuget som han
var af Sorgen, følte han sin Anger mørknet
til af en mystisk Delagtighed i dét, der var
sket, som havde hans Troløshed draget Døden
ind; og han undrede sig over, hvordan han
havde kunnet leve trygt borte fra dette Hjem,
thi nu sugede det ham til sig med en sælsom
Magt; og med hver Fold af hans Væsen klyn-
gede han sig op til det i en uendelig savntung
Længsel, urolig over, at han ikké kunde blive
ét med det saa inderligt som han vilde, ulykke-
lig over, at de tusinde Minder, der kaldte fra
hver Krog, hver Busk, fra Lyde og Lysstem-
ninger, fra tusinde Dufte og fra Tavsheden
selv, at Alt det kaldte paa ham med altfor
fjerne Røster, der ikke lod sig gribe i al den
Fylde og Skarphed, han trængte til, men kun
hviskede til hans Sjæl med en Lyd af Løv, der
er falden til Jorden, med Nyn af Bølger, der
strømme hen og strømme hen ...
Lykkelig er1 den i sin Sorg, der, naar en af
hans Kære er gaaet bort, kan græde alle sine
Taarer over Tomheden, Forladtheden og Sav-
net, for de er tungere, beskere Taarer de, der
skal sone, hvad svundne Dage har set af Man-
gel paa Kærlighed til den, der nu er død, og
mod hvem intet af det, der er forbrudt, kan
gøres godt mere. For nu komme de igen: ikke
blot haarde Ord, omhyggeligt forgiftede Svar,
’ uskaansom Daddel og tankeløs Vrede, men og-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
