Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den anden Side Søen, det Fjernes Dis havde
anelsesfuldt tilsløret Enkelthedernes urolige
Mylder og samlet Formerne i store Træk til en
sluttet Helhed, og det Fjernes Tavshed havde
bredt sin Feststemning derover, og det havde
været saa let at gribe det i Skønhed, men nu,
da hun var midt i det, og hvert lille Træk stod
frem for sig og havde Virkelighedens mange
Røster, og Skønheden var spredt som Prismets
Lys, nu kunde hun ikke faa det samlet, ikke
faa det over paa den anden Side Søen, og med
et dybt Mismod maatte hun tilstaa for sig selv,
at hun følte sig fattig midt i al denne Rigdom,
hun ikke kunde raade med.
Hun higede frem og stadigt fremad, om dog
ikke ét Sted skulde være til, hun kunde kende
igen som en Plet af den drømte Verden, der,
ved hvert Skridt hun .havde gjort for at komme
den nær, syntes at slukke det tryllende Skær,
hvori den hidtil havde straalet, og vise sig for hen-
des skuffede Øje almindelig belyst af Alverdens
Sol og Alverdens Maane. Men hendes Søgen blev
ikke belønnet, og da Aaret alt var meget vidt
fremskredet, hastede de til Clarens, hvor Lægen
havde raadet dem at tilbringe Vinteren og hvor-
hen ogsaa et sidste, svagtblinkende Haab endnu
vinkede den trætte, drømmetagne Sjæl, thi var
det ikke Rousseaus Clarens, Julies paradisiske
Clarens!
Der blev de da, men det var forgæves, at
Vinteren gjorde sig mild og holdt sin kolde
Aande tilbage fra hende, mod Soten i hendes
Blod kunde den dog ikke værne hende, og For-
aaret, da det kom paa sit Triumftog gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
