Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dalen med Spiringens Jærtegn og Løvspringets
Evangelium, det maatte lade hende staa der,
visnende i al denne Fornyelsens Frodighed,
uden at dets Kraft, der svulmed hende i Møde
fra Lys og Luft og Jord og Væde, kunde blive
til Kraft i hende, saa hendes Blod det sundhed-
drukkent maatte juble med i den store Jubel
om Vaarens Almagt, nej, hun maatte visne; for
den sidste Drøm, der i Hjemmets Lønkrog
havde vist sig for hende som en ny Morgen-
røde, Drømmen om den fjerne Verdens Herlig-
hed, den havde ikke bragt Dagen med sig, dens
Farver var falmede, jo nærmere hun kom den,
og hun følte, de falmed kun for hende, fordi
hun havde længtes mod Farver, som Livet ikke
ejer, mod en Skønhed, som Jorden ikke kan
modne. Men Længslen slukkedes ikke, stille
og stærk brændte den i hendes Hjerte, hedere i
sit Savn, hed og fortærende.
Og rundt omkring hende fejredes Foraarets
skønhedssvangre Fest, ringet ind af Vintergæk-
kens hvide Klokker, jublende hilset af Krokus-
blomstens aarede Bæger. Hundrede smaa
Bjærgstrømme styrted hovedkulds ned mod Da-
len for at melde, at Vaaren var kommen, og
kom alle forsiide, for hvor de randt frem mellem
grønne Bredder, stod der Primler i Gult og Violer
i Blaat og nikkede: vi véd det, vi véd det, vi har
mærket det før du! Pilene hejsed de gule Vimp-
ler, og krusede Bregner og fløjelsblødt Mos
hængte grønne Guirlander paa de nøgne Vin-
gaardsmure, mens tusinde Døvnælder skjulte
Murens Fod med lange Bræmmer af Brunt og
Grønt og sagte Purpur. Græsset bredte sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
