Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grønne Kappe ud saa bredt og vidt, og mange
pyntelige Urter de satte sig derpaa, Hyacinther
med Blomster som Stjerner og Blomster som
Perler, Tusindfryd i tusindvis, Entianer, Ane-
moner og Løvetand og hundred Blomster flere.
Og over Blomsterne paa Jorden svæved der i
Luften, baaret af Kirsebærtræers hundredaarige
Stammer, vel tusind straalende Blomsterøer,
med Lyset skummende imod de hvide Kyster,
som Sommerfugle spættede med Bødt og Blaat,
imens de bragte Bud fra Blomsterkontinentet
nedenunder.
Hver Dag der kom bragte nye Blomster, den
drev dem i brogede Mønstre op af Jorden i Ha-
verne ved Søen, den læssed dem af paa Træer-
nes Grene dernede, Kæmpevioler paa Pavlov-
. nien, og paa Magnolien- store, purpurstænkede
Tulipaner. Ad Stierne drog Blomsterne i blaa
og hvide Bækker, de fyldte Markerne med gule
Horder, men intet Sted var der dog saa blom-
stertæt som oppe mellem Højderne i lune, løn-
lige Smaadale, hvor Lærken stod med lys-
gnistrende Bubinkogler i det lyse Løv, thi dér
blomstrede Narcisserne i blændende Myriader,
og fyldte Luften trindt omkring med døvende
Duft fra deres hvide Orgier.
Midt i al denne Skønhed sad hun med ube-
svarede Skønhedslængsler i sit Hjerte, og det
var kun en enkelt Aftenstund imellem, naar
Solen sank bag Savoyens langeligt skraanende
Højder, og Bjærgene hinsides Søen syntes som
af brunligt, uigennemsigtigt Glas, med Lyset
ligesom drukket ind i deres stejle Sider, at Na-
turen kunde fængsle hendes Sanser, thi da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>