Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VIII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jorden blaaner tidt af Violer ved deres Fod,
men om hver en Tue og hver en Sten, der slyn-
ger sig de blankløvede Ranker af den blide
Vinca, Rousseaus Yndlingsblomst, himmelblaa
som aldrig en Himmel er blaa.
IX.
Niels Lyhne hastede hjemefter, han kunde
ikke holde den Ensomhed ud mellem alle de
fremmede Mennesker, men jo nærmere han
kom København, jo tiere spurgte han sig selv,
hvad han egenlig skulde der, og desto stær-
kere angrede han, at han ikke var bleven der-
ude. For hvem havde han i København?
Frithiof ikke, Erik var jo paa en Stipendierej se
i Italien, saa ham heller ikke, og Fru Boye?
— det var saadant et underligt Forhold, det til
Fru Boye. Nu, han kom lige fra sin Moders
Grav, syntes det ham, ikke just profant eller
saadan, men han kunde ikke faa det til at
klinge sammen med den Tone, hvori hans
Stemninger nu vibrerede. Der var en Mislyd.
Havde det været hans forlovede Brud, en ung,
rødmende Pige, han drog i Møde, nu hans Sjæl
saalænge havde været vendt imod Opfyldelsen
af sønlige Pligter, det vilde ikke have staaet i
Strid med hans Følelser. Og det hjalp ikke,
han søgte at blive sig selv overlegen ved at
kalde denne Forandring i sin Opfattelse af For-
holdet til Fru Boye for spidsborgerlig og bor-
nert, Ordet zigeuneragtig blev dog næsten ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
