Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vidst til hos ham, som et Udtryk for det Mis-
hag, han ikke kunde ræsonnere sig fri for, og
det var da ogsaa et Slags Fortsættelse i samme
Retning, at det første Sted, han gik hen, saa-
snart han havde sikret sig sine gamle Værelser
oppe ved Volden, var til Etatsraadens og ikke
til Fru Boye.
Næste Dag gik han der, men traf hende ikke.
Portneren sagde, hun havde lejet en Villa tæt
ved Emiliekilde, hvad der forundrede Niels, da
han vidste, at hendes Faders Landsted la^, lige
i Nærheden.
En af Dagene maatte han vel derud.
Men allerede den næste fik han en Billet
fra Fru Boye, der satte ham Stævne i hendes
Lejlighed i Byen. Den blege Søsterdatter havde
set ham paa Gaden. Tre Kvarter til ét skulde
han komme, m a a t t e han komme. Hun skulde
sige ham hvorfor, h v i s h a n i kke v i d s t e
det. Vidste han det? Han maatte ikke be-
dømme hende forkert, ikke være urimelig. Han
kendte hende jo. Hvorfor skulde han tage det
saadan som plebejiske Naturer vel vilde gøre?
Vilde han vel? De var jo ikke som Andre. Naar
han blot v i l d e forstaa hende. Niels, Niels!
Dette Brev satte ham i stærk Spænding, og
han mindedes pludselig med Uro, at Etatsraad-
inden forleden havde set saa spodsk-medlidende
paa ham, smilet og tiet, tiet saa besynderligt.
Hvad kunde det være, hvad i al Verden kunde
det være?
Den Stemning, der havde holdt ham borte
fra Fru Boye, var forsvunden. Han forstod
den ikke engang mere, var saa bange. Blot de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
