Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mange Maader, var bleven klarere overfor sine
Fortrin og Mangler, det kunde jo kun øge hans
Tørst efter, i uforstyrret Arbejdsro, at komme
til at bruge sine Kræfter. Ikke til at skabe,
det havde ingen Hast, men til at samle; der
var saameget, han maatte gøre til sit, saa
uoverskuelig meget, at han begyndte at maale
Livets Korthed med mistrøstige Blikke. Han
havde vel ikke tidligere spildt sin Tid, men man
gør sig ikke saa let uafhængig af det fædrene
Bogskab, og det ligger saa nær, at søge fremad
ad de samme Veje, som har ført Andre til Maa-
let, og derfor havde han ikke selv søgt sig et
Vinland frem i Bøgernes vide Verden, men var
faret som Fædrene fo’r; havde, avtoritetstro,
lukket sine Øjne for Meget, der vinked, for
bedre at kunne se i Eddas og Sagaernes store
Nat, og havde lukket sit Øre for Mangt, der
kaldte, for bedre at lytte til Folkesangenes
mystiske Naturlyde. Nu havde han endelig
fattet, at det ikke var nogen Naturnødvendig-
hed at være enten oldnordisk eller romantisk,
og at det var simplere selv at sige sine Tvivl
end at lægge dem i Munden paa Gorm Loke-
dyrker, rimeligere at finde Lyd for sit eget Væ-
sens Mystik end at raabe mod Middelalderens
Klostermure, og faa det Samme ekkosvagt til-
bage, han selv havde sendt.
Det Nye i Tiden havde han jo helt vel havt
Øje for, men han havde havt mere travlt med
at lytte til, hvordan det Nye blev dunkelt ud-
talt i det Gamle, end til at høre paa, hvad det
Nye selv sagde klart og tydeligt ind imod ham;
og der var intet Mærkværdigt i dét, for der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
