Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu aldrig bleven præket et nyt Evangelium
her paa Jorden, uden at den ganske Verden
straks har faaet travlt med de gamle Profetier.
Men der maatte Andet til, og Niels kastede
sig med Begejstring over sit nye Arbejde; han
var bleven greben af den Erobringslyst, den
Tørst efter Videns Magt, som vel hver en Aan-
dens Tjener, hvor ydmygt han saa end siden
kom til at gøre sin Gerning, dog én Gang har
følt, var det end kun en eneste stakket Time
til Ende. Hvem af os, hvem en venlig Skæbne
stillede saaledes, at han kunde sørge for sin
Aands Udvikling, hvem af Alle os har ikke med.
begejstrede Blikke stirret ud over Videns væl-
dige Hav, og hvem er ikke bleven draget ned
mod dens klare, kølige Vande, og er begyndt
paa i Ungdommens lettroende Overmod at øse
det ud med den hule Haand, ligesom Barnet i
Legenden! Husker du, Sol kunde le over som-
merfagert Land; du saa’ hverken Blomst eller
Sky eller Kilde, Livets Fester kunde drage
forbi, de vakte end ikke Drøm af dit unge Blod,
selv Hjemmet var fjernt; husker du? og husker
du saa, hvor det bygged sig op for din Tanke
fra Bøgernes gulnende Blade sluttet og samlet,
hvilende i sig selv som et Kunstens Værk, og
det var dit i hver en Enkelthed, og din Aand
leved i det Hele. Naar Søjlerne steg slankt i
Vejret, med selvbevidst Kraft til at bære i deres
stærke Runding, saa var den af dig, den kække
Stigen, den var i dig den stolte Bæren, og naar
Hvalvet syntes at svæve, fordi det havde samlet
al sin Tynge, Sten fra Sten, og i mægtige Draab
af Vægt trygt sænket den ned paa Søjlernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
