Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nakke, saa var den din, denne Drøm om vægt-
løs Svæven, fordi den Tryghed, hvormed Hval-
vet sank, det var jo dig, der satte Foden paa
dit Eget.
Ja, saadan var det, saadan vokser Ens Væ-
sen med Ens Viden, klares deri, samles igen-
nem den. Det er saa skønt at lære som at leve.
Vær ikke bange for at miste dig selv i større
Aander end din egen! Sid ikke og rug ængste-
lig over din Sjæls Ejendommelighed, stæng dig
ikke ude fra det, der har Magt, af Frygt for,
at det skal rive dig med sig og drukne din
kære, inderligste Egenhed i sin mægtige Svul-
men! Vær tryg, den Ejendommelighed, som
gaar tabt i en frodig Udviklings Skillen ud og
Dannen om, den har kun været en Brøst, kun
et mørkespiret Skud, der var ejendommeligt,
just saalænge det var sygt af lyssky Bleghed.
Og det er paa det Sunde i dig, du skal leve,
det er det Sunde, der bliver det Store.
Det var ganske uventet for Niels Lyhne ble-
ven Juleaften.
Hele det forløbne Halvaar havde han ingen
Steder været, uden en enkelt Gang imellem
hos Etatsraadens, og fra dem havde han en
Indbydelse til at tilbringe Aftenen hos dem,
men sidste Jul havde været Julen i Clarens,
og derfor vilde han være ene. Et Par Timer
efter at det var bleven mørkt, gik han ud.
Det blæste. Et tyndt, endnu ikke helt ned-
trampet Snelag laa over Gaderne og gjorde
dem bredere, og den hvide Sne paa Tagene og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
