Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 J. P. JACOBSEN
\
Fennimore havde tænkt sig Niels Lyhne
anseeligere, mere udpræget i Væsen, mere be-
stemt karakteriseret, ligesom et Ord med en
sort Streg under. Men Niels derimod havde
fundet saa meget mer, end han ventede sig,
han fandt hende indtagende, næsten be-
daarende, til Trods for hendes Dragt, der havde
saa meget af Provinsdamens altfor store Fiks-
hed, og da de kom ind i Konsulens Entré, og
hun tog sin Hat af, og, idet hun beskæftiget
saa’ ned, rettede paa sit Haar med saadanne
vidunderlig gratiøse, lade, bløde Bevægelser i
Haand og Haandled, følte han sig saa tak-
nemmelig for disse Bevægelser, som om det
havde været Kærtegn, og hverken den Dag
eller -den næste kunde han komme hort fra
denne, ham selv lidt gaadefulde Taknemmelig-
hed, der undertiden blev saa sælsom svulmende,
at han tænkte, det vilde være den største Lykke,
at turde takke hende med Ord, fordi hun var
saa smuk og saa sød.
Snart fandt Erik saavel som Niels sig
hjemme i Konsulens gæstfri Hus, og var efter
et Par Dages Forløb fuldstændig optagne af
det hyggeligt ordnede Driveri, som er det rig-
tige Ferieliv, og som det er saa vanskeligt at
beskærme mod gode Menneskers venskabelige
Overlast; og de maatte opbyde Alt, hvad de
havde af diplomatiske Evner, for at undgaa
alle de beklumrede Aftenselskaber, store Hav-
ture, Sommerballer og Dilettantforestillinger,
der stadigt truede deres Fred. De var ved at
ønske, at Konsulens Gaard og Have laa paa
en øde 0; og Robinson var ikke mere betagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
