Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Frygt, da han fandt Fodsporene i Sandet,
end de var, naar de saa’ fremmede Paletoter
hænge i Entréen, eller opdagede ukendte
Rédiculer paa Dagligstuebordet. De vilde
meget heller være ene, for de var jo ikke
komne over Midten af den første Uge, inden
de var forelskede i Fennimore. Ikke med den
fuldmodne Forelskelse, som skal og maa vide
sin Skæbne, som higer efter at eje og favne
og være tryg; endnu ikke den, endnu den
første Kærlighedens Dæmring, der ligger som
underlig Vaar i Luften og svulmer med en
Længsel, der er Vemod, med en Uro, der er
sagte bankende Lykke. Sindet er saa blødt
og let bevæget, saa beredt til at give sig hen.
Et Lys over Søen, en Susning i Løvet, ja blot
en Blomst, der spreder -sig i Blade, det har
Altsammen faaet saadan en sælsom Magt. Og
ubestemte Haab foruden Navne bryde pludse-
ligt frem og brede Solglans ud over Alt i Ver-
den, og lige saa pludseligt, saa er der ingen
Sol: en blød Forsagthed sejler skybred over
Glansen og maler Haabets Funker ned i sit
Kølvands Graa. — Saa modløs, smeltende mod-
løs, og smertesødt hengiven i sin Skæbne, med
Hjertet fuldt af Selvmedlidenhed, og en For-
sagelse, der holder ad sig selv, og spejler sig
i stille Elegier, og daaner i et Suk, der halv-
vejs er forstilt ...... og saa igen, saa rasler det
med Roser: Drømmelandet dukker op af Taa-
gen med Gulddis over bløde Bøgekroner og
duftrigt Sommermørke under Løvet, der hvæl-
ver sig om Stier, som Ingen véd om, hvor de
ender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
