Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■
,
’
r
sig lydløst efter Baaden og fanged deres Tan-
ker i sit lyse Væv.
Et Raab om Sang inde fra Land vakte dem,
og de sang et Par italienske Romancer sam-
men, til Akkompagnement af Mandolinen.
Saa blev de igen stille.
Endelig lagde de til ved den lille Landingsbro,
der skød ud fra Strandhaven. Konsulens Baad
laa tom ved Broen, og Selskabet var gaaet op
i Huset. Tanten og den Anden gik ogsaa op-
efter, men Erik og Fennimore blev staaende og
saa’ efter Baaden, der roede tilbage til Skibet.
Klinken paa Havelaagen deroppe faldt i, Lyden
af-Aarierne blev svagere og svagere, og Be-
vægelsen i Vandet omkring Broen døde hen.
Saa gik der et Pust igennem det mørke Løv
omkring dem, ligesom et Suk, der havde gemt
sig, og nu ganske sagte løftede Bladene op og
fløj hen og lod dem ganske ene.
Lige paa samme Tid vendte de sig mod hin-
anden, bort fra Vandet. Han greb hendes
Haand, drog hende langsomt, ret som spør-
gende, til sig, og kyssede hende saa. „Fenni-
more!” hviskede han, og de gik gennem den
mørke Have.
„Du har vidst det saa længe!” sagde han.
Hun sagde ja. Saa gik de atter, og saa faldt
Klinken til igen.
— Erik kunde ikke sove, da han omsider
kom ind paa sit Værelse, efter at have drukket
Kaffe med Selskabet og sagt Godnat til det ved
Gadedøren.
Der var ingen Luft derinde: han slog Vin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
