Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
duerne op; saa kastede han sig paa Sofaen og
lyttede.
Han vilde ud igen.
Hvor lydt det Hus dog var! Han kunde høre
Konsulens Morgensko, og nu gik Fru Claudi
med Køkkendøren for at se efter, om Ilden var
ude. — Hvad Niels kunde ville i sin Kuffert
paa den Tid af Natten! — Saa, — der var en
Mus bag Panelet. Nu gik der En i Strømpe-
fødder over Loftet. — Nu gik der to. — Ende-
lig! Han lukkede Døren op til Gæsteværelset
bagved og lyttede; saa listede han Vinduet
aabent dér og skrævede over Karmen ud i
Gaarden. Gennem Rullestuen kunde han nem-
lig komme ud i Strandhaven. Dersom nogen
saa’ ham, vilde han sige, han havde glemt
Mandolinen nede ved Broen og vilde frelse den
fra Duggen. Derfor havde han den nu paa
Ryggen.
Haven var lysere nu; det lufted lidt, og der
var en Smule Maane, som lagde en sitrende
Sølvstribe fra Landingsbroen ud til „Berendt
Claudis Minde”.
Han gik udenfor, ud paa Dosseringen, som
værnede Haven, og. som derfra i skarpe Vink-
ler trak sig udenom en stor, opdæmmet Plads,
helt ud til Enden af Havnens Molo. Hele Vejen
blev han ved at balancere sig frem paa de ube-
kvemme, store, skraa Sten.
Lidt forpustet naaede han Havnehovedet, og
satte sig paa Bænken der.
Højt over hans Hoved rokked Havnefyrets
røde Lygte sagte med en sukkende Lyd af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
