Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jæm, og Flaglinen klappede blidt imod sin
Stang.
Maanen var bleven klarere, men ikke meget,
og kastede et forsigtigt, graahvidt Lys over
de stille Fartøjer i Havnen og over Byens Vir-
var af Tagfirkanter og hvide, mørkøjede Gavle.
Og bagved, opover det Hele, hæved Kirketaarnet
sig lyst og roligt.
Han lænede sig drømmende tilbage, og en
Bølge af uendelig Fryd og Jubel svulmed til
i hans Hjerte, og lod ham føle sig saa rig og
fuld af Magt og Livsens Varme. Det var ham
som om Fennimore kunde høre hver Elskovs-
tanke, der groede af hans Lykke, Ranke i
Ranke og Blomst over Blomst, og han rejste
sig, slog raskt henover Mandolinen, og sang
i Triumf imod den slumrende By derinde:
„V aagen saa lig g e r m in T erne,
H u n ly d e r d er op paa!
V aagen sa a lig g e r m in T erne,
H un ly d e r d er op p a a .”
Atter og atter gentog han, naar hans Bryst
blev for fuldt, de gamle Folkeviseord.
Efterhaanden blev han roligere; Minder om
de Timer i forsvundne Dage, hvor han havde
følt sig svagest, ringest og mest forladt, trængte
sig frem med en lille, spændende Smerte, lig
den, hvormed de første Taarer bliver til i Ens
Øjne; og han satte sig paa Bænken, og medens
hans Haand laa tystnende hen over Mando-
linens Strenge, stirrede han ud over den blaa-
graa Fjords vidtstrakte Flade, hvor Maane-
broen blinkende bar forbi det mørke Skib over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
