Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at deres Krav paa ham er begrundet. Han
staar overfor et Valg, og han maa vælge; for
det er jo saadan, at naar den første Ungdom
er forbi, sent eller tidligt, eftersom Naturgrun-
den er i et Menneske, sent eller tidligt, saa
gryr der en Dag, hvor Resignationen kommer
til En som en Frister og lokker for En, at man
skal sige Farvel til det tJmulige og nøjes. Og
Resignationen har saa meget for sig, thi hvor
ofte er ikke Ungdommens idealske Fordringer
bleven vist tilbage, dens Begejstring bleven be-
skæmmet, og dens Haab lagt øde! — Idealerne,
de lyse, de fagre, de har vel ikke tabt noget
af deres Glans endnu, men de vandre ikke
længer paa Jorden, midt iblandt os, som i vor
Ungdoms første Dage; ad Verdensklogskabens
bredt baserede Trappe er de, Trin for Trin,
bleven ledet tilbage til den Himmel, hvorfra
vor enfoldige Tro havde hentet dem ned, og
der sidde de, straalende, men fjerne, smilende,
men trætte, i guddommelig Uvirksomhed,
medens en daadløs Tilbedelses Virak stødvis
hvirvler sig op mod deres Trone i festlige
Bugter.’
Niels Lyhne var træt; disse idelige Tilløb
til et Spring, der aldrig blev sprunget, havde
måttet ham, Alting blev hult og værdløst for
ham, forvrænget og forvirret, og saa smaat
desuden; det syntes ham naturligst at stoppe
sine Øren og stoppe sin Mund, og saa sænke
sig ned i Studier, der ikke havde noget med
Verdenskvalmet at gøre, men var som et stille
Havdyb for sig selv, med fredelige Tangskove
og kuriøse Dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
