Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham en fuldtro Ven, og hvad saa end Aarene
havde løsnet af Baand og rykket op af Illu-
sioner, hint Venskab fra deres Barndomsdage,
det i det Mindste, skulde han vide at værne.
Han havde støttet Erik før, han vilde støtte
ham nu. En fanatisk Venskabsfølelse betog
ham. Han vilde give Afkald paa Fremtid, paa
Berømmelse, ærgerrige Drømme, Alting, for
Eriks Skyld. Alt, hvad han ejede af ulmende
Begejstring og af gærende Skaberkraft, vilde
han sætte ind paa Erik, han vilde gaa op i
Erik, hans Selv og hans Ideer, det var Alt-
sammen rede, Intet skulde være hans, og han
drømte sig den stor, der havde grebet saa ublidt
ind i hans Liv, og sig selv slettet ud, overset,
fattig, uden aandelig Eje, og han drømte videre,
hvordan dét, Erik havde faaet, omsider ikke
blev et Laan mere, men virkelig hans, ved det
Stempel, han gav det, ved at mønte det ud i
Daad og Værk. Erik i Højhed og Ære, og han
blot en af de mange, mange Almindelige, virke-
lig ikke mer; nødtvungen fattig tilsidst, ikke
frivillig; virkelig Stodder og ingen Prins i
Pjalter ... og det var sødt at drømme sig saa
bittert ringe.
Men Drøm er Drøm, og han lo ad sig selv
og tænkte paa, at Folk, der forsømmer deres
Eget, altid har saa godt Raad til at ofre en
Uendelighed af Interesse paa Andres Arbejde;
og han tænkte ogsaa paa, at Erik, naar de stod
Ansigt til Ansigt, naturligvis vilde fornægte sit
Brev, slaa det hen i Spøg og finde det uhyre
komisk, hvis han virkelig dér kom og meldte
sig parat til at hjælpe ham til hans Talent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
