Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han vidste ikke, hvordan det var, han fik ingen
Ideer mere. Det var meget friske, muntre Folk,
dem han omgikkes der paa Egnen, slet ikke
snerpede eller vrøvlede, men de græsseligste
Dromedarer overfor Kunst. Der var ikke et
Menneske, han kunde snakke ordenlig med,
og han var kommen ind i en Døs af Dovenskab
og Uoplagthed, som han ikke kunde faa Bugt
med, for han saa’ aldrig en Idé eller Stemning,
saadan som før, eller blev inspireret, saa han
tidt var baade angst og bange for, at det var
sluppet op for ham, og at han aldrig skulde
komme til at gøre Noget mer. Men det kunde
dog umuligt vare saadan ved bestandigt, det
maatte komme igen, han havde været altfor
rig, til at det kunde ende saaledes, og da
skulde han vise dem, hvad der var Kunst, de
Andre, som gik der og malte væk, som om det
var Noget, de havde lært udenad. Foreløbig
var det imidlertid, som om der var en Trold-
dom over ham, og det vilde være et Venskabs-
stykke af Niels at komme til Mariagerfjord,
han skulde faa det saa godt som Omstændig-
hederne tillod, og han kunde jo ligesaa gerne
holde Sommer dér som et andet Sted. Fenni-
more hilste og vilde blive meget glad.
Det lignede Erik saa lidt det Brev, og der
maatte virkelig være noget Alvorligt i Vejen,
siden han kunde klage saaledes. Det saa’
Niels straks, og han vidste ogsaa godt, hvor
lidet mægtig Kilden var til Eriks Produktion,
— en spinkel Bæk kun, som ugunstige For-
hold nemt kunde udtørre. Han vilde rejse
straks, hvad der end var sket, Erik skulde finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
