Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mindeligt Udseende, med Altan foroven og
Veranda forneden, og havde en ung Have bag
sig, hvis Træer ikke var meget tykkere end
Spadserestokke, men til Gengæld gik man
saa fra Haven lige ud i en prægtig Bøgeskov
med aabne Lyngpletter og side Kløfter mellem
Hvidlérsbakker.
Saadan var Fennimores nye Hjem, og en
Stund var det saa lyst, som Lykke kunde gøre
det, for de var jo unge og forelskede, sunde og
friske og uden Bekymringer for deres Ud-
komme, det aandelige saa lidt som det legem-
lige.
Men hvert Lykkeslot, der rejser sig, det har
Sand blandet ind i den Grund, hvorpaa det
hviler, og Sandet vil samle sig og rinde bort
under Murene, langsomt maaske, umærkeligt
maaske, men det rinder, rinder, Korn for Korn
... Og Kærligheden? — ikkeheller Kærligheden
er en Klippe, hvor gerne vi saa vil tro det.
Hun elskede ham af hele sin Sjæl, med
Angstens Heftighed og sitrende Glød; og han
var hende mer end en Gud, langt nærmere,
— en Afgud, hvem hun tilbad, uden Forbehold
og over Maade.
Hans Kærlighed var stærk som hendes, men
den mangled den fine, mandige Ømhed, der
værner den elskede Kvinde mod hende selv
og vaager over hendes Værdighed. Det min-
dede ham vel som en dunkel Pligt, kaldte som
en sagte Røst, men han vilde ikke høre, for
hun var saa bedaarende i sin blinde Elskov,
og hendes Skønhed, der var af en Slavindes
ubevogtede Yppighed og ydmyge Ynde, ægged
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
