Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jo umuligt for os at træde sikkert til paa Pro-
saen, naar I gør os blinde med jeres Lygte-
mænd af Poesi. Lad os være, lad os for Guds
Skyld være!”
Hun satte sig ned og græd.
Niels forstod meget, Fennimore vilde have
været ulykkelig ved at vide hvor meget. Det
var jo til Dels den gamle Historie om Kærlig-
hedens Festret, der ikke vil blive til dagligt
Brød, men bliver ved at være Festret, kun
fadere, Dag for Dag vamlere, mindre og mindre
nærende. Og den Ene kan ikke gøre Miraklet,
og den Anden kan ikke heller, og der sidder
de nu i deres Højtidsklæder og passer paa at
blive ved at smile til hinanden og at bruge
festlige Ord, men i deres Indre er der Pine af
Hunger og Tørst, og deres Blikke begynde at
blive bange for hinanden, thi Naget spirer i
deres Hjerter. Var det ikke først dét, og var
det saa ikke den anden, ligesaa triste Historie
om en Kvindes Fortvivlelse over, at hun ikke
kan tage sig selv igen, naar hun opdager, at
den Halvgud, hvis Brud hun saa gladelig var,
kun er en ganske almindelig Dødelig? Først
Fortvivlelsen, den unyttige Fortvivlelse, og saa
den nyttige Sløvhed, var det ikke dét? Han
troede, det var det, og han forstod det Alt-
sammen, Haardheden hos hende, den bedske
Ydmyghed og hendes Raahed, den, der var
hende den bedskeste Draabe i det hele Bæger.
Efterhaanden begreb han ogsaa, hvordan hans
Hensynsfuldhed, hans ærbødige Hylding,
maatte være hende til Besvær og irritere hende,
fordi det for en Kvinde, der fra sine Drømmes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
