Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spidsen hen til hende og skiftede Omslaget uden
at tale, blot nikkende til hende, naar hun tak-
nemmeligt saa’ op til ham mellem hans Hæn-
der. Somme Tider vilde hun tale, men han
afværgede alle Ord med en tyssende Mine,
rystende paa Hovedet. Saa gik han hen paa
«
sin Plads igen.
Omsider faldt hun i Søvn.
En Time gik og én endnu, og hun blev ved
at sove. Det ene Kvarter gled langsomt over i
det andet, mens det sørgmodige Dagslys mer
og mer tog af, og Stuens Skygger voksed lidt
og lidt og groed ud fra Møbler og fra Vægge.
Og Regnen blev ved derude, jævn og stadig,
dæmpende Alt, hvad der leved af Lyd, med
sin rislende Susen.
Hun sov endnu.
Eddikedampene og Vanillelugten fra Helio-
troperne i Vindueskarmen gik sammen til en
syrlig Vinduft og fyldte Luften, som, lun af
deres Aande, drog en tættere og tættere Dug
over de graalige Ruder, alt som Aftenens Kø-
lighed tog til.
Han var langt borte nu i Minder og Drømme,
mens dog hele Tiden en Del af hans Bevidsthed
holdt Vagt ved den Sovende og fulgte hendes
Søvn. Lidt efter lidt, som Mørket drev paa,
blev Fantasien træt af at nære de stadigt op-
blussende, stadigt hendøende Drømme, ligesom
et Jordsmon bliver træt af evindeligt at bære
den samme Afgrøde frem; og Drømmene blev
mattere, mer golde, uden frodige Enkeltheder,
og stive, misted deres langt henskydende, sæl-
somt bugtede Ranker. Og Sindet slap det Alt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
