Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det Fjerne, og vendte hjem. — Hvor der var
stille! var de ikke dér, baade han og hun, som
paa en 0 af Tavshed, der løfted sig op over
Regnens ensformige Lydhav? og deres Sjæle
var stille, saa stille og trygge, medens Frem-
tiden syntes at sove i en Vugge af Fred.
Gid den aldrig maatte vaagne og Alting
blive som nu, ikke det mindste mer Lykke end
den, der var i Freden, men saa heller ingen
Kummer, ingen rullende Uro! At det kunde
lukke sig sammen, dette Livsnu, som en Knop
er lukket sammen om sig selv, og der saa
ingen Vaar vilde komme!
Fennimore kaldte; hun havde ligget vaagen
en Stund, saa lykkelig ved at finde sig fri for
Smerte, at hun ikke havde tænkt paa at tale.
Nu vilde hun rejse sig og tænde Lys, men
Niels blev ved at være Doktor og nødte hende
til at blive liggende. Hun havde ikke godt af
at komme op endnu; han havde Svovlstikker,
og skulde nok finde Lampen.
Da han havde tændt den, stillede han den
hen paa Blomstertrappen i Krogen, saadan at
den runde, hvidtlysende Kuppel halvvejs var
skjult af en Akasies fine, slumrende Løv, og
der blev just saa lyst derinde, at de kunde se
hinandens Ansigter.
Han satte sig hen foran hende, og de talte
om Regnen, om hvor godt det var, Erik havde
sin Regnkappe med, og om hvor vaad den stak-
kels Trine vilde blive. Saa gik Samtalen istaa-
Fennimores Tanker var lidt søvnige endnu,
og den Mathed, der var over hende, gjorde det
saa behageligt at ligge saadan og halvtænke
uden at tale, og Niels var heller ikke snaksom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
