Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,,Ja, ikke sandt! aa, jeg vilde have kysset
det, havde jeg været dig.”
,,Vilde du?” —
„Sig mig,” sagde hun pludseligt, „du har
aldrig fortalt mig Noget om Erik som Dreng.
Hvordan var han egenlig?”
„Alt, hvad der var godt og smukt, Fenni-
more. Prægtig, brav, en Drengs Ideål af en
Dreng i enhver Henseende, ikke just en Moders
eller en Lærers Ideal, men det andet, som er
saa meget bedre.”
„Hvordan kom I ud af det, holdt I meget
af hinanden?”
„Ja, ser du, jeg var aldeles forelsket i ham,
og han havde ikke Noget imod det, saadan var
det omtrent; vi var saa forskellige, skal jeg
sige dig. Jeg gik nu altid og skulde være
Digter og blive berømt, men véd du, hvad han
sagde, han helst vilde være, en Dag jeg spurgte
ham om det? — Indianer, en rigtig rød In-
dianer, med Krigsmaling og det Hele! Jeg
kunde slet ikke forstaa det, husker jeg, jeg
begreb ikke, man kunde ønske at være en Vild,
saa civiliseret var nu jeg.”
„Men var det saa ikke underligt, at han
vilde være Kunstner?” sagde Fennimore, og
der var noget Koldt og Fjendtligt over den
Tone, hvori hun spurgte.
Niels mærkede det og studsede. „Aa nej,”
sagde han saa, „det er egenlig sjældent, at
Folk blive Kunstnere paa hele deres Natur.
Og netop saadanne frejdige, livsvante Menne-
sker som Erik, de har tidt en uendelig Læng-
sel efter hvad der er sart og fint: det fine, jom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
